Fodervært, et vigtigt samarbejde.

Man kan læse under nogen af mine hunde, at de ikke bor hjemme hos mig, men hos såkaldte foderværter, og det vil jeg gerne fortælle om her, for måske kunne det være noget for dig også at blive fodervært for en af mine kommende hvalpe.

Da jeg ønsker at mine hunde alle har et godt hunde liv i en familie hvor der er god tid til den enkelte hund og hvor den bliver elsket og passet godt på, gør jeg brug af foderværter til nogen af mine avlshunde. Som fodervært vil du få en hvalp gratis som jeg har udset mig som særdeles lovende i et kuld. Du for den helt som din egen hund men jeg beholder ejerskabet på hunden og jeg betaler for hundens lovpligtige ansvarsforsikring og  sundhedsforsikring i Agria. Dine udgifter er den daglige pleje, mad, træning og det  årlige dyrlægetjek og vaccinatiner. Der bliver selvfølgelig lavet kontrakt på vores aftale så alle ved hvad de går indtil.

Jeg afholder alle udgifter der er avls relateret. Jeg skal have mulighed for at udstille hunden i det omfang jeg finder nødvendigt, har man selv lyst til at udstille er man meget velkommen til at gøre det selv, og jeg skal nok betale for de udstillinger jeg finder relevante for den enkelte hund.

Skulle det vise sig at hvalpen ikke bliver avls egnet vil ejerskabet på hunden tilfalde foderværten kvit og frit.

Er hunden en tæve skal man være opmærksom på at hun skal være hos mig nogen uger før fødsel og selvfølgelig til hendes hvalpe er flyttet til deres nye familier, når jeg har fået 2 kuld på tæven, vil foderværts familien få overdraget ejerskabet på hunden og vil nu selv have mulighed for at få et kuld hvalpe eller måske 2.

Er hunden en handhund skal jeg have mulighed for at hente ham nogen gange om året til parring af egnede tæver som jeg vælger. dette vil højst være 2-3 gange om året.

Har det vagt din interesse så skriv eller ring gerne til mig, det er helt uforpligtende .